<img alt="" src="https://secure.coup7cold.com/202206.png" style="display:none;">

5 grunde til at dit B2B content er for kedeligt!

By Dan Willstrand Oct 20, 2020

Tags content marketing , native advertising

Reading 2 min

B2B Content

Hver dag udsættes folk for 4.000 - 10.000 kommercielle beskeder. Det er derfor ikke underligt, at forbrugerne i større omfang installerer adblockere og sætter "Ingen reklame”-klistermærker på deres postkasser. Man kan konstatere, at flere og flere er trætte af at blive forstyrret med reklamer.

Derfor er content marketing vigtigere end nogensinde før! Det handler om at være kreativ og skrive en spændende historie, der interesserer og fanger forbrugerens opmærksomhed. De fleste virksomheder lykkedes med at målretter deres content og gøre det interessant for forbrugeren, men vi møder dog stadig B2B-virksomheder der kæmper med dette.

Vi har spurgt nogle af vores B2B kunder, der har opnået de bedste resultater med content marketing, om deres største fejl de har begået. Disse 5 punkter, er hvad de sagde:


1. Du snakker for meget om dig selv

De fleste kan genkende til dette, du sidder til en middag, og personen ved siden af dig bruger 90% af tiden på at tale om sig selv. Det er temmelig kedeligt, ikke sandt? Sandsynligheden for, at du stopper med at lytter og i stedet retter din opmærksomhed mod en anden mere interessant person ved bordet, er rimelig stor.

Det samme gælder for virksomheder. For eksempel, er der kun en person der virkelig er dedikeret til CRM og vil være interesseret i at læse lange artikler om Salesforce-funktioner. Salesforce forstår dette og det er derfor, at de lader kunderne tale i stedet for.


2. Du glemmer at snakke om slutbrugeren

For de fleste virksomheder er første prioriteten at hjælpe kunderne og gøre det lettere for dem. Alt hvad der kan hjælpe dem i forhold til deres job, er interessant. Derfor er det en god ide at fortælle historier om, hvordan du kan hjælpe dine kunder, således at de kan hjælpe deres.

Ved at tale om slutbrugeren, er det også lettere at skabe et engagerende content. For eksempel, vil det give mening for en bilproducent at snakke om køreoplevelsen.


3. Du tør ikke at være følelsesladet

Er du en af de personer, der mener, at hvis en virksomhed fremgår meget seriøs, skal du kun holde dig til fakta? Så er du nødt til at tænke nyt! Dem der tager beslutninger i virksomheder, har også følelser, og deres brandpræferencer er stærk påvirket af følelser. Harvard professor Gerald Zaltman siger, at 95 procent af købsbeslutninger opstår underbevidst og vores underbevidsthed er meget styret af følelser fremfor fakta.


4. Du gemmer dig bag et for fagligt sprog

Kan du forestille dig en artikel skrevet til forbruger, der indeholder ord som forurener, pejorativ eller bilateral? Højst sandsynlig ikke, og det er fordi det virker latterligt eller endda prætentiøst for dit brand, at snakke til folk på den måde.

Ofte er det dog alt for almindeligt i B2B kommunikation at bruge et fancy, teknisk sprog, der kan være svært at forstå for læseren. Årsagen til dette kan være, for at demonstrere at du tilhører en gruppe; et signal om, at du ved hvad du snakker om. Men effekten kan være den modsatte og du kan risikere at udelukke potentielle kunder. Folk vil ofte være bange for at spørger, når de ikke forstår, hvad du taler om, fordi de ikke vil se dumme ud. Derfor er det vigtigt at holde det simpelt og på et niveau der er til at forstå hos en bred befolkning!


5. Dit content er for fokuseret på søgeresultaterne

Content spiller en stor rolle i forhold til søgemaskineoptimering, for uden content er der ikke meget, som Google kan linke til. Det typiske råd er at bruge så mange søgeord/keywords som muligt, da dette vil øge dine chancer for en god placering. Problemet med dette er, at det har en ødelæggende virkning på kvaliteten af dit content. Det skaber en negativ spiral, for med lavere kvalitet vil besøgende også forlade din webside hurtigere, og det svækker placeringen.

I stedet for, skal du fokusere på at fortælle en interessant historie der rækker ud til din målgruppe. Når du er færdig, skal du se om du har brug for at tilføje eller erstatte strategiske søgeord/keywords.

 
Vil du have hjælp til content marketing?
Få gode råd til dit content i dag

Kontakt os